Vinterbryg

Med vintertidens snarlige kommen, er tiden ved at være inde til at nyde det gode mørke bryg. Derfor har jeg ud over at brygge en Old Ale som er beskrevet nedenfor, også lavet opskrifter og brygget dels en Belgisk dubbel og en Porter.

Begge øltyper kræver noget lagringstid for at modne og blive runde i smagen. Det bliver svært at holde fingrene væk fra køleskabet mens vi venter 😀

Ølsmagning - online

Corona epidemien har desværre fået så godt tag i vores samfund, at fysiske møder og forsamlinger ikke for en stund er mulige og kun har været det i begrænset omfang siden Danmark lukkede ned i begyndelsen af marts 2020.

Men så er det godt at der er så mange kreative personer i det ganske land der har formået at arrangere og forsat arrangerer virtuelle ølsmagninger, som vi ølhungrende brugere kan deltage i.

Vi har selv i Køge Håndbryggerlaug (KHBL) arrangeret en virtuel ølsmagning for vores medlemmer, som blev en stor succes. Andre kommercielle bryggerier og øldistributører har ligeledes arrangeret lignende events, hvor man samtidigt kan købe smagskasser og smage mens arrangementet bliver sendt live på YouTube, Facebook, Zoom og lign.

Hvis du gerne vil (gen)opleve en af disse virtuelle smagninger, så klik på en af nedenstående link. Specielt vil jeg anbefale de to smagninger fra KØL (Det Belgiske Hus), hvor der virkelig bliver nørdet øl med deltagelse af Carsten Berthelsen (foredragsholder), Mikkel Borg Bjergsø (Creative Director hos Mikkeller), Ralf Tobiesen (Det Belgiske Hus) samt Mads fra KØL.dk. **RIGTIG GOD FORNØJELSE**

KØL – ”Belgisk øl”, KØL – ”Den danske smagning” 

DØE Ålborg – ”Nordjylland Rundt” , Nørrebro Bryghus

DK's største virtuelle ølsmagning

KHBL, Fem tips til din egen virtuelle ølsmagning

Smagstilsætninger i øl

I juleøl skal der da være smagsnoter af både kardemomme, nelliker, kanel, appelsin, chokolade, kaffe, tørret tropefrugt, lakrids og vanilje…… eller skal der?Det er jo smag og behag og heldigvis er der for os håndbryggere frit slag til at designe vores øl med netop de smagsgiver vi selv personligt har præference for.

Ud over at skulle tage beslutning om maltsammensætningen, humleblandingen, vådgær vs tørgær, mæske-, gær- og vandprofil, er vi også nødsaget til at vide hvad der er nødvendigt at tilsætte af smagsgivere til de forskellige øl vi ønsker at brygge, såfremt vi f.eks. gerne vil følge stilartsdefinitionerne. Bl.a. kan nævnes at der i Belgisk Witbier (7C) skal være en markant karakter af bitter appelsinskal og koriander eller at tropiske- eller citrusfrugter i en NEIPA (6E) skal være et bærende element.

”Brygstart” har lavet en let og overskuelig oversigt over mulige smagstilsætninger i øl, hvor de kan anvendes og mængden du skal benytte. Meget brugbart, for hvis du overdosere brugen af f.eks. stjerneanis i din julebryg, så vil den blive udrikkelig (tro mig - jeg har prøvet det selv..).

Cream Ale – en overset ølstil?

Heureka eller Eureka er et græsk udtryk, der betyder: "Jeg har fundet". Det bruges som udråbsord for at fejre en opdagelse. Det synes værende gældende for den seneste bryg jeg har kastet mig over, en såkaldt ”Cream Ale”.

Det er ikke en ølstil der er opført på listen over danske ølstile, men den fremgår af den amerikanske ”BJCP Style Guide Lines” under ølstil 6A (Beer Judge Certification Program). En Amerikansk overgæret ale, lys i farven med velbalanceret humle og malt smag – let og forfriskende. Den indeholder trods navnet ikke fløde eller andre mejeriprodukter, men bla. majs flager og/eller ris der benyttes til at lette kroppen og smagen.

Så hvis du har købt en creme ale i håb om, at den ville være cremet eller måske endda en mørk maltet øl, er du sandsynligvis ikke den første eller sidste til at gøre det.

Cream aleen gennemgår typisk en længere periode med koldkonditionering eller lagering, efter at den primære gæring er afsluttet. Dette reducerer de frugtagtige estere og giver øllen en renere smag. Nogle cream ales har også fået tilsat en lagergær til koldkonditioneringstrinnet.

Eksempler på gode cream ales kan nævnes: Spotted Cow, New Glarus Brewing – 4.8% (New Glarus, WI) - Cali Creamin’ Vanilla Cream Ale, Mother Earth Brew Co – 5.2% (Vista, CA) - Kiwanda Cream Ale, Pelican Brewing – 5.1% (Pacific City, OR) - Genesee Cream Ale og Wisconsin Brewing Whitetail Cream Ale

Antal bryggerier i Danmark stiger

Mod alle forventninger er antallet af bryggerier i Danmark steget de seneste to år. Senest er der registreret 248 bryggerier, hvilket er en væsentlig stigning siden begyndelsen af 2019, hvor antallet var 206.

Jan Erik Ingvaldsen har gjort det fornemme arbejde at indsamle data og information om alle bryggerierne. På hans digitale liste har han under hvert bryggeri skrevet en kort beskrivelse om det samt givet et link, hvor vi brugere kan få adgang til bryggeriets hjemmeside for yderligere information.

Listen er udarbejdet fra kilder som ale.dk, Bryggeriforeningen, Untappd og ikke mindst crowdsourcing via diverse Facebook sider.

Stor tak til Jan for det flotte arbejde. Link til listen over danske bryggerier

Fremtidens ølflaske er lavet af papir – og plast

Ølgiganten Carlsberg og firmaet Paboco har præsenteret en prototype på en ølflaske lavet af papir. Der venter dog stadig utallige skridt på vejen, før et endeligt produkt er færdigt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at prototypen ikke udelukkende består af træfiber. For at fylde flaskerne med øl har det været nødvendigt at lave en plastbeklædning inde under papirlaget.

Den indre plasticbeklædning består af tynd polymerfilm af genanvendt PET-plast i den ene prototype og af polymerfilm af biobaseret PEF-plast, som er nødvendig for at holde på væsken i papirflasken.

Begge materialer i prototypen kan genanvendes, men det kræver, at delene bliver skilt ad. Det kan vi forbrugere enten selv stå for, eller også kan det blive gjort senere i kæden for genanvendelsen.

Det langsigtede formål med projektet er at finde en inderbeklædning, som er nem at genanvende sammen med det ydre skelet af træfibre, og som vil være fuldstændig nedbrydelige.

Hvis der skal bruges masser af energi og besvær på at separere de to materialer fra hinanden kan det umiddelbart være svært at se den gavnlige fordel på CO2 regnskabet. Samtidigt betvivler jeg, at de danske forbrugere i stor stil vil sige farvel til den klignende lyd når to flasker mødes for, at erstatte det med et "klonk". Mon om denne nye flaske vil lide den samme skæbne som i 2008, hvor Carlsberg fjernede plastikflasken, den såkaldte PEN-flaske fra markedet? Det bliver spændende at se hvad der sker.

Først i 2022 vil den nye flaske kunne produceres i et større omfang.

Godt naboskab

Vi har efterhånden boet i vores hus i mere end 25 år, hvilket vi har været utrolig glade for. Det er en dejlig by, et dejligt område som er tæt på skole, fritidsaktiviteter, stationen og forretninger.

Men ikke mindst har det gode forhold til vores naboer betydet meget for os som familie. Vi passer på hinanden samt alle giver gerne hjælp når der er behov. Til anerkendelse for det gode naboskab, har jeg udviklet en ”NABO-ØL” – en Belgisk Pale Ale.

Denne har jeg brygget sammen med en af vores gode naboer. Det var første gang, at han var med til en sådan brygning, så det blev en god dag med masser af hygge, god mad, godt øl og vidensdeling.

Når øllen er modnet færdig, vil den naturligvis blive delt ud til naboerne, så de kan smage det endelige resultat.

Hip Hip Hurra for vores gode naboer.

Oxidering af øl

Oxidering i øl er en kemisk proces, der kan forårsage uønsket bismag. I øl findes der en lille smule fedt fra kornsorterne byg eller hvede. Ilten kan oxidere fedtet til stoffet transnonenal, der er synderen, når øl får en hengemt og pappet smag.

Sammen med at ændre din øls smag kan oxidering også påvirke kvaliteten af din øl. Det kan få dit håndbryg til at være mindre stabilt, hvilket betyder, at det ikke forbliver så frisk så længe samt blive brunt og kedeligt efter kort tid (specielt for lyse tørhumlede øl som IPA, NEIPA, hvedeøl o.lign.).

Som udgangspunkt skal iltning af urten foregå inden gæring. Efter gæring skal det undgås.

Læs den fulde artikel under ”Processen/Oxidering”. Her er der også link til videoer der viser hvordan oxidering af dit øl minimeres.

Hjemmelavet ølkasser / gaveæsker til øl

Jeg har fra starten af min ”karriere” som håndværksbrygger valgt at tappe mine øl på flasker. Dette ud fra det synspunkt, at jeg ønsker at kunne åbne en kold øl fra køleskabet når det passer mig uden først at skulle tænke på afrensning og vedligeholdelse af fadølsanlægget. Men vigtigst af alt, at jeg har mulighed for, at kunne glæde familie, venner, naboer og kollegaer med håndbrygget øl i gave med mine egne øletiketter på flaskerne pakket i en flot gaveæske.

At bruge flasker giver naturligvis en del ekstra rengøringsarbejde inden tapning, men det gør jeg gerne. Jeg har lavet en god velfungerende proces og opbygget en teknik for rengøring og desinficering af flaskerne (Se nærmere beskrivelse under ”Processen”).

Til opbevaring af de tomme flasker har jeg hidtil købt trækasser hos Maltbazaren. Disse er lavet i samarbejde med Næstved Sociale Værksteder (NSV). Så når du køber disse kasser støtter du dette sociale formål.

Du kan også gå ”Gør-Det-Selv-vejen”. Hvis du har lidt håndværksmæssig snilde, er her et link til hvordan du laver ølkasserne selv. Det er Jakob Hove der har lavet tegningen og Philip Therkildsen der har bygget nogle kasser ved brug af tegningerne og taget et foto af det flotte resultat.

Når jeg giver mine øl væk, plejer jeg at køber ”3-stk” og ”4-stk” gaveæsker med ”ØL”-udskåret hos Jakodan eller Newsale Emballage. De er nemme at samle og er lavet af solid karton der ikke gå så let i stykker. Jeg synes personligt at flaskerne præsenterer sig flot i sådanne æsker.

Off-flavour smags-kit

Brewfather Brygopskriftsprogram

Hyggelig virtuel ølsmagning af egne og KHBL-udvalgte øl

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup